Byerne Brixen i Thale, Kirchberg i Tyrol og Westendorf ligger tæt omgivet af Hohe Salves massive bjerge på Kitzbühel Horn, Brixentals solside, i ca. 800 meters højde, midt i hjertet af Kitzbühel Alperne. Sidedalene er udrettet mod syd og her hersker der i Brixental en natur med landskaber, der ellers er blevet sjældne.
Sommer i Brixental
Hvadenten det drejer sig om miljøvenlige oplevelsesture på e-bikes i Alpernes bjergverden, spændende vandreture indenfor rammerne af et gratis vandreprogram eller om at besøge "bjerg-oplevelses-verdenerne" i opdagelses- og eventyrparkerne Alpinolino, ved Filzalmsee eller i et Kneipp-helseanlæg – her i hjertet af Kitzbühel Alperne kan vore besøgende opleve en ferie helt efter deres eget behov.
Kitzbühel Alpernes vildt romantiske bjergverden med sine enge, skove, højfjelde og spektakulære klippekulisser lokker til lange og dejlige ture – her er 500 kilometer med vandreveje og -stier foruden mere end 20 alpehytter, der kan få en alpe-vens hjerte til at slå hurtigere. 29 sommer-bjergbaner transporterer dig let som fuglen op i luftige højder, hvor du kan vandre under himlens tag.
Sådan er smag og behag forskellige: mens nogle sveddryppende kæmper med rodspækkede singletrails for at kvalificere sig til certificerede ruter, nyder andre det store net af udlejnings e-bikes, for let og elegant at tage på opdagelse i Europas største e-bike-region.
Selvfølgelig kommer gastronomien ikke for kort: Den kulinariske sammenslutning „Brixentaler KochArt“ foretrækker hjemlige, lokale kvalitetsprodukter og lokker med kreative opskrifter med høj nydelsesfaktor. Det er ti værtshuse i Kitzbühel Alpeene, som har sat samarbejdet med lokale bønder, lokale specialiteter og originale opskrifter højest på dagsordenen. Der er tale om naturlig og velsmagende husmandskost på højt gastronomisk niveau med krydderurter fra haven, ost fra lokale osterier og snapse fra det lokale, kendte brænderi Erber i Brixental.
Vinterens dejligste sider
Brixental byder på så meget og er så enestående beliggende, at det for vintersportsdyrkeren handler om at foretage et vanskeligt valg: Skal man carve i Østrigs største sammenhængende skiområder eller skal man nedkøre over den legendariske Streif? Men svaret kan sagtens lyde "både-og", thi de tre byer Brixen im Thale, Kirchberg og Westendorf er et bindeled mellem SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental og det verdensberømte skiområde Kitzbühel-Kirchberg. Og med et fælles skipas (Kitzbüheler Alpen AllStarCard) er der fri bane til alt, hvad dit ski-hjerte begærer.
Selvfølgelig venter der også dejlige oplevelser udenfor løjperne i Brixental: du kan kælke, tage på en romantisk heste-kanetur, gå tur i det smukke, tilsneede vinterlandskab; du kan dyrke langrend på et vidt forgrenet net af løjper og pister fra Westendorf til Kirchberg. Med andre ord, her finder du alt, hvad hjertet begærer. Du kan også glæde dig til et omfattende ugentligt program med f.eks. bygning af en igloo eller guidede skiture op i bjergene med deres uberørte sidedale, vandring med snesko eller fakkeltogt - det er bare nogle af de mange optioner, du har i Brixental. Som noget nyt og spændende vil en overnatning i en ægte igloo-landsby "Alpeniglu® Dorf" i Hochbrixen eller den nye isklatrepark ved Sportberg Gaisberg altid forblive i din erindring som dejlige ferieminder.
Iøvrigt har Brixen im Thale, Kirchberg og Westendorf også et glimrende ry blandt freestylere. Westendorfs „Boarders Playground“ er Kitzbühel Alpenrnes funsport-Mekka.
Er du blevet nysgerrig?
Så hent straks de nyeste informationer, bestil brochurerne eller book din drømmeferie med det samme i Brixen, Kirchberg eller Westendorf og opdag hvor smukt såvel vinter som sommer kan være, når man tilbringer dem i Brixental - se nogle af Alpernes smukkeste sider!
Hjerteligt velkommen til Kitzbühel Alperne!
Turistforbundet Kitzbüheler Alpen-Brixental
Hauptstraße 8
6365 Kirchberg in Tirol
ØSTFRIG